Herman Bang

"Monsieur Bang, you are the first impressionist author in the world." Claude Monet. Katinka is the stationmaster's wife in a sleepy Danish provincial town and her domestic languor is disrupted by the arrival of Huus, the new foreman on a nearby farm. Unlike her boorish husband Huus is attentive and sensitive and despite her best efforts Katinka falls in love with him. Her whole life is turned upside down by an intense passion she had never expected to experience and which has unforeseen consequences. Katinka is another of Herman Bang's tragic heroines. In its impressionistic almost cinematic style it is a novel ahead of its time.

Skildring af en stationsforstanderindes korte og bittersøde kærlighedsoplevelse i en lille stationsby i slutningen af 1800-tallet. Herman Bangs lille mesterværk ”Ved Vejen” (oprindeligt trykt i novellesamlingen ”Stille Eksistenser” 1886) har været en klassiker i umindelige tider – og den holder stadig. Bogen handler om den unge Katinka Bai, der frivilligt har giftet sig med den joviale bulderbasse, stationsforstander Bai. Men Bais vulgære livsglæde ligger for langt fra Katinkas selvudslettende, stille og følsomme natur til, at ægteskabet kan være lykkeligt.

"Haabløse Slægter" (1880) er den 23-årige Herman Bangs debutroman. Romanen er en delvis selvbiografi. Alle de kendte begivenheder i Herman Bangs liv er centrale i romanen: moderens tidlige død, faderens kollaps, kostskolen, teaterdrømmens forlis, flanørlivet. Han gør rede for sit følelsesliv, koste hvad det vil. Romanen vakte skandale med sin skildring af en moden kvinde, der forfører den unge hovedperson. Den blev beslaglagt af politiet og af Højesteret stemplet som utilstedelig. Bang vendte 1884 og 1905 tilbage til sin roman og foretog ændringer med udeladelse af de forbudte passager. Den her foreliggende tekst er den oprindelige fra 1880.

Katinka Bai lever i et kærligheds- og barnløst ægteskab med landsbyens stationsforstander, og hendes liv er lige så stille, som det er glædesløst. Da den nye forvalter Hr. Huus kommer til byen, vækkes en lidenskab og en inderlighed i Katinka, som hun slet ikke anede, hun kun føle. Men parrets kærlighed risikerer at blive kvalt af Katinkas ægteskabelige lænker, og den kærlighed, der pludselig gør livet værd at leve, viser sig måske ikke at være levedygtig."Stille eksistenser" kredser som mange andre af Herman Bangs værker om melankoli, kærlighed og 1800-tallets snærende moralske bånd. Bogen indeholder novellerne "Min gamle kammerat", "Enkens søn", "Hendes højhed" og "Ved vejen".Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Her får du folkekære Herman Bangs klassiker "Stuk" om 1880'ernes København, der er mørk, kold og overfladisk i de finere lag. I "Stuk" følger vi mange menneskers gang i København og som historierne skrider frem bliver optimismen til mørke og den hektiske hverdag, som er en følge af højkonjuktur, viser sig at være værre end den umiddelbart ser ud til. Alting er overfladisk og verden står i forfald. Det nye København er råddent - både økonomisk og kulturelt. Læs den utrolige historie om 1880'erne; en tid, man ellers sjældent får et indblik i.

Den historiske baggrund for Herman Bangs klassiske roman Tine er krigen 1864, ikke ved fronten men ude i landet hvor den berører de fleste. Men først og fremmest handler Tine om et kærlighedsforhold, som opstår på grund af krigen, og som krigen bestemmer forløbet af. "Som en fin og lysende tråd slynger historien om Tines elskov sig gennem mørke skildringer af al den uro, nød og jammer, krigen bringer over hendes fødeø, Als." - Gustav Esmann

Herregården ”Ludvigsbakke” og Kommunehospitalet i København er kulisser for den unge sygeplejerske Ida Brandts forelskelse i Karl Von Eicbaum. I knivskarpe replikker, toneleje og bevægelser skildres borgerskabets diskrete charme, samfundets sociale lag og enlige kvinders vilkår i 1890’erne.Ida og Karl har kendt hinanden siden de var børn. Karl von Eichbaum var søn af gården ”Ludvigbakkes” ejer, og Ida Brandt var godsforvalterens datter. Nu mødes de igen på Kommunehospitalet i København, hvor Ida arbejder som sygeplejerske, og Karl har en underordnet kontorstilling. Den beskedne og opofrende Ida, der efter moderens død har en ganske net formue, forelsker sig i den dovne Karl, der stadig bor hjemme hos sin mor og lader sig opvarte. Hans forældre måtte sælge gården pga. økonomiske problemer, men moderen forsøger at opretholde facaden.Igennem Idas skarpt sansende erindring vækkes minderne om den gode tid på Ludvigsbakke som en modsætning til det travle og barske arbejde med de syge og råbende patienter på hospitalet. Ida drømmer om at stifte et rigtigt hjem, men Karl kan ikke rigtig beslutte sig. Han begynder at ride sammen med Kate, datter af en smørgrosserer, som har overtaget Ludvigsbakke. Hans mor lægger de videre planer. Og det bliver en ydmygelsens tid for ”den lille frøken Brandt”, som Karls mor kalder hende.Det er en mangfoldig roman med meget underforstået liv, om sociale skel, der ikke lader sig overskride. Selvom det er Ida, der har pengene, bliver hun ikke accepteret, hverken på Kommunehospitalet eller i Karls og hans moders omgangskreds. Det er også en roman om kvinders vilkår, én af Herman Bangs stille eksistenser, en kvindeskæbne, der balancerer på en knivsæg mellem borgerskabets valg, mellem lyst og pligt for deres børn. Enlige kvinder havde ikke i sig selv en status. Det er også en roman om konflikterne mellem to forskellige dem, der lader sig manipulere og dem, der manipulerer, og det er gjort uhyggeligt godt. Herman Bang er replikkunstens og detaljens mester. I bogens sidste scene, under et middagsselskab hos Fru von Eichbaum, bliver Ida ofret i fuld offentlighed. Den lysende flittige og håbefulde Ida forvandles til en vissen pind i sin gule kjole. Fru von Eichbaum „Et af de sjældne mennesker der altid kender deres plads”.Ikke for ingenting er Herman Bang blevet kaldt forfatternes forfatter. Ingen steder forklarer eller beskriver han det, der sker. Herman Bang viser det gennem bevægelser, blik, toneleje og replikker. Det er ondt, og det gør ondt - langt ind i sjælen. Så læs den langsomt og med nærvær. Herefter vil man ikke ønske sig tilbage til ”de gode gamle dage”.