Your rating:
Første bind i spændende, ny trilogi, der henvender sig til unge som gamle, der elsker et godt eventyr. Filmrettighederne til trilogien er solgt til Disney. Samfundet bestemmer. Hvem du skal elske. Hvor du skal arbejde. Hvornår du skal dø. Cassia har altid stolet på, at Samfundet vidste, hvad der var det rette for hende. På den store aften, hvor det vil blive afsløret, hvem hun skal dele resten af livet med, kommer det derfor heller ikke som den store overraskelse, da det er hendes bedste ven Xander, der kommer til syne på hendes skærm. Men lige inden skærmen går i sort, får hun et glimt af en anden: drengen Ky, der regnes for lidt af en outsider. Kan Samfundet tage fejl? Matched: Cassias valg er første bind i Ally Condie´s trilogi, som foregår i en nærfremtid i et samfund, der i sin stræben efter at skabe det perfekte liv for sine borgere også er fyldt med forbud og restriktioner. Seriens første bind er netop udkommet i USA og England. Ally Condie har en fortid som highschool-lærer i engelsk og har tidligere udgivet et par ungdomsromaner. Matched er hendes store gennembrud som forfatter og hendes amerikanske forlag, Dutton, har høje forventninger til trilogien, som tematisk leder tankerne hen på Orwells 1984 og Atwoods Tjenerindens Fortælling.
Publication Year: 2011
No posts yet
Kick off the convo with a theory, question, musing, or update