Your rating:
Til den ven jeg aldrig har kendt er en dagbogsroman skrevet i Danmark og på en række rejser i årene 2018-2021. Bogen er tilegnet den franske forfatter og fotograf Hervé Guibert (1955-1991), som fik sit store gennembrud med aidsromanen Til den ven der ikke reddede mit liv og skrev frygtløst og hudløst om sig selv og sine nærmeste. Ikke mindst om det homoseksuelle begær, familien som fængsel og livet med hiv/aids. Til den ven jeg aldrig har kendt er både en roman, et kunstnerportræt og en selvransagelse. I parallelle spor udforskes emner som venskab og kønsidentitet, det økologiske kollaps, langsomhed, ensomhed, kærlighed og livet med litteraturen, samt fortællingen om den romerske kejser Hadrian og hans unge elsker Antinoos.
Published: Oct 26, 2023
|Est. Pages: 687
|View All Languages & Editions