Hund, stille er en digtsamling om sorg og om sprog. Om sproglige udkanter, stilhed og erfaringer, som er svære at tale om, fordi de historisk er blevet forsøgt udgrænset fra et fælles sprog og en fælles samtale. Bogens digte stiller spørgsmålene: Hvordan taler man med en hund? Hvordan taler man om stilhed? Hvordan taler man om filosoffen Ludwig Wittgensteins kærlighedsliv? Hvordan taler man om erfaringer og levemåder, som er skrevet ud af de fleste biografier og historiebøger? Hvordan undlader man at tale stilheden efter munden? Hvordan skriver man, når man ikke har lyst til at skrive? Kan man skrive, så der ikke er stille?