Intet andet sted udøvede så stærk en tiltrækning på Annemarie Schwarzenbach som Persien. Skæbnesvangert blev hun drevet tilbage til dette ”fjerne og eksotiske land” igen og igen, også i midten af 1930’erne, da denne tekst blev skrevet. Død i Persien er en kollage. Det er fiktion og selvbiografi, det er dagbog, fortælling og rejseberetning, det er bekendelse og forglemmelse, det er ansatsen til en ulykkelig lesbisk kærlighedshistorie, og det er vidnesbyrd om et møde med det fremmede, uforståelige og uudgrundelige. Bogen udkom først i 1998 – 56 år efter hendes død – men det er et værk der stadig har en utrolig relevans, og berører en række diskurser der er i den grad er tilstedeværende i det kontemporære, skønlitterære landskab, som aspekter af queer studies, feminisme, ligestilling, forholdet mellem øst og vest, selvets søgen efter betydning i en verden i konflikt, autofiktion etcetera.