1919’da Torino’da doğan ve kimya öğrenimi gören Primo Levi, İkinci Dünya Savaşı sırasında Kuzey İtalya’da faşizme karşı direnen arkadaşlarına katıldı. İtalyan yahudisi kimliğini saklamayınca önce Fissolo’daki toplama kampına, orada geçirdiği iki ayın ardından da, 1944’de, beraberindeki altı yüz elli kişiyle birlikte Auschwitz Toplama Kampı’na gönderildi. 24 yaşındaydı. O altı yüz elli kişi içinden hayatta kalmaya başaran yirmi kişiden biri oldu. Hayatının geri kalanında en büyük önceliği, insanüstü denilebilecek bir azimle, tüm gördüklerini, yaşadıklarını aktarmak, Nazilerin ölüm saçan deliliğinin, unutuşun karanlığında yok olmasına engel olmak oldu. Bunlar da mı İnsan, Nazi zulmünün, toplama ve ölüm kampları cehenneminin, insanın insana uyguladığı akıl almaz fiziksel ve manevi şiddetin olağanüstü bir nesnellikle dile getirildiği bir metin ve yitip giden milyonlarca canın çığlığıdır. Ölüm saçan muktedirlere karşı inanılmaz bir yaşamı olumlama direnciyle dolu, eşi bulunmaz bir tanıklığın kitabıdır. İnsana dair gerçekle yüzleşmek vicdanı sızlatır, can yakar, evet, ama unutmamak, unutturmamak da onuruyla yaşamak isteyen insanın önceliğidir.

From the #1 New York Times bestselling author of I’m Glad My Mom Died comes a sad, funny, thrilling novel about sex, consumerism, class, desire, loneliness, the internet, rage, intimacy, power, and the (oftentimes misguided) lengths we’ll go to in order to get what we want. Waldo is ravenous. Horny. Blunt. Naive. Wise. Impulsive. Lonely. Angry. Forceful. Hurting. Perceptive. Endlessly wanting. And the thing she wants most of Mr. Korgy, her creative writing teacher with the wife and the kid and the mortgage and the bills, with the dead dreams and the atrophied looks and the growing paunch. She doesn’t know why she wants him. Is it his passion? His life experience? The fact that he knows books and films and things that she doesn’t? Or is it purer than that, rooted in their unlikely connection, their kindred spirits, the similar filter with which they each take in the world around them? Or, perhaps, it’s just enough that he sees her when no one else does. Startlingly perceptive, mordantly funny, and keenly poignant, Half His Age is a rich character study of a yearning seventeen-year-old who disregards all obstacles—or attempts to overcome them—in her effort to be seen, to be desired, to be loved.

En oktoberaften i 2018 låser Theis sig ind i sit nye hus på Møn. Han vil ikke se nogen mennesker, bare skrive, passe en have og være i fred på sin matrikel under stjernerne. Han fordyber sig i research til en ny roman, læser om europæisk middelalder, terrorisme og forsvundne charterturister. Musene gnaver bag væggene. Løbebillerne flytter ind. Måske er det en mår, der larmer på loftet om natten. Imens glider han stadig længere væk fra andre menneskers virkelighed. Er det ham, der er ved at blive skør, eller er det samfundet? Da han møder Josefine, opstår en ny magisk forbindelse til verden. Men Theis ved ikke, at han allerede, dag for dag, er gået i gang med at ødelægge sig selv. Romanen Habitat er en fortælling om sindets, begærets og civilisationens mørke strømme – og om at finde kærlighed og håb på den anden side af undergangen.

Vi lever i en tid besat af fysisk skønhed. Hvordan vi ser ud på billeder, optager hele tiden mere og mere plads i vores bevidsthed – vi følger andres liv og fortæller om vores eget gennem billeder. Alle har altid et kamera ved hånden, vi er alle blevet voyeurer, men den vi især betragter, er os selv. Ved hjælp af filosofiske og sociologiske teorier analyserer Liv Strömquist i Lille spejl på væggen der en række historiske kvinder, hvis liv har været styret af deres udseende. Som ingen anden er Strömquist i stand til at sætte fingeren på samtidens ømme punkter. Det er rendyrket satire; sjovt, indsigtsfuldt – og alt andet end smigrende.

The surrogacy industry is worth over 1 billion dollars a year, and many of its surrogates work in terrible conditions, while many gestate babies for no pay at all. Should it be illegal to pay someone to gestate a baby for you? Full Surrogacy Now brings a fresh and unique perspective to the debate. Rather than making surrogacy illegal or allowing it to continue as is, Sophie Lewis argues we should be looking to radically transform it. Surrogates should be put front and centre, and their rights towards the babies they gestate should be expanded to acknowledge that surrogates are more than mere vessels. In doing so, we break down our assumptions that children necessarily belong to those whose genetics they share. This might sound like a radical proposal, but expanding our idea of who children belong to would be a good thing. Taking collective responsibility for children, rather than only caring for the ones we share DNA with, would radically transform notions of kinship. Adopting this expanded concept of surrogacy helps us see that it always, as the saying goes, takes a village to raise a child.

Vi lever i en tid besat af fysisk skønhed. Hvordan vi ser ud på billeder, optager hele tiden mere og mere plads i vores bevidsthed – vi følger andres liv og fortæller om vores eget gennem billeder. Alle har altid et kamera ved hånden, vi er alle blevet voyeurer, men den vi især betragter, er os selv. Ved hjælp af filosofiske og sociologiske teorier analyserer Liv Strömquist i Lille spejl på væggen der en række historiske kvinder, hvis liv har været styret af deres udseende. Som ingen anden er Strömquist i stand til at sætte fingeren på samtidens ømme punkter. Det er rendyrket satire; sjovt, indsigtsfuldt – og alt andet end smigrende.

Amir får en opringning fra Pakistan. Hans gamle ven beder ham om at tage til Afghanistan, for ”at gøre uret god igen”. Stor og betagende roman om venskab, skyld og soning.

Amir får en opringning fra Pakistan. Hans gamle ven beder ham om at tage til Afghanistan, for ”at gøre uret god igen”. Stor og betagende roman om venskab, skyld og soning.

SALAT er en roman om at befinde sig i et dagpengelimbo mellem uddannelse og fast arbejde, om at skrive en roman, der aldrig rigtigt bliver en succes, og om at søge friheden ved at rejse til Mölndal i Sverige for at arbejde på en salatfabrik.

1970s Afghanistan: Twelve-year-old Amir is desperate to win the local kite-fighting tournament and his loyal friend Hassan promises to help him. But neither of the boys can foresee what would happen to Hassan that afternoon, an event that is to shatter their lives. After the Russians invade and the family is forced to flee to America, Amir realises that one day he must return to an Afghanistan under Taliban rule to find the one thing that his new world cannot grant him: redemption.

SALAT er en roman om at befinde sig i et dagpengelimbo mellem uddannelse og fast arbejde, om at skrive en roman, der aldrig rigtigt bliver en succes, og om at søge friheden ved at rejse til Mölndal i Sverige for at arbejde på en salatfabrik.

Man kann sich nur so lange vor der Wahrheit verschließen, bis sie an die Tür klopft. 1961, in der niederländischen Seit dem Tod ihrer Mutter lebt Isabel allein in dem großen, von der Zeit gezeichneten Familienhaus. Die Tage ziehen ruhig und geordnet dahin. Doch als ihr Bruder Louis seine ungehobelte Freundin Eva bei ihr einquartiert, geraten Isabels stille Routinen ins Wanken, und das Haus, das einst Schutz und Sicherheit bot, wird zum Schauplatz unheimlicher Veränderungen. Plötzlich verschwinden Dinge und Isabel wird immer misstrauischer gegenüber Eva, die nicht das zu sein scheint, was sie vorgibt. In der flirrenden Sommerhitze entwickelt sich eine unerwartete Anziehung zwischen den beiden Frauen, die Isabels festgefügtes Weltbild erschüttert. Die Vergangenheit, die Isabel zu verdrängen versucht hat, holt sie endgültig ein und zwingt sie, sich ihren Vorurteilen und der dunklen Geschichte des Hauses zu stellen. In sinnlich dichter Sprache und mit subtiler Spannung erzählt Yael van der Wouden von Begierde, verdrängten Geheimnissen, unerwarteter Rache und den Abgründen, die sich hinter den Fassaden scheinbar geordneter Leben verbergen. 

Man kann sich nur so lange vor der Wahrheit verschließen, bis sie an die Tür klopft. 1961, in der niederländischen Seit dem Tod ihrer Mutter lebt Isabel allein in dem großen, von der Zeit gezeichneten Familienhaus. Die Tage ziehen ruhig und geordnet dahin. Doch als ihr Bruder Louis seine ungehobelte Freundin Eva bei ihr einquartiert, geraten Isabels stille Routinen ins Wanken, und das Haus, das einst Schutz und Sicherheit bot, wird zum Schauplatz unheimlicher Veränderungen. Plötzlich verschwinden Dinge und Isabel wird immer misstrauischer gegenüber Eva, die nicht das zu sein scheint, was sie vorgibt. In der flirrenden Sommerhitze entwickelt sich eine unerwartete Anziehung zwischen den beiden Frauen, die Isabels festgefügtes Weltbild erschüttert. Die Vergangenheit, die Isabel zu verdrängen versucht hat, holt sie endgültig ein und zwingt sie, sich ihren Vorurteilen und der dunklen Geschichte des Hauses zu stellen. In sinnlich dichter Sprache und mit subtiler Spannung erzählt Yael van der Wouden von Begierde, verdrängten Geheimnissen, unerwarteter Rache und den Abgründen, die sich hinter den Fassaden scheinbar geordneter Leben verbergen. 

What exactly are the Weird and the Eerie? In this new book, Mark Fisher argues that some of the most haunting and anomalous fiction of the 20th century belongs to these two modes. The Weird and the Eerie are closely related but distinct modes, each possessing its own distinct properties. Both have often been associated with Horror, yet this emphasis overlooks the aching fascination that such texts can exercise. The Weird and the Eerie both fundamentally concern the outside and the unknown, which are not intrinsically horrifying, even if they are always unsettling. Perhaps a proper understanding of the human condition requires examination of liminal concepts such as the weird and the eerie. These two modes will be analysed with reference to the work of authors such as H.P. Lovecraft, H.G. Wells, M.R. James, Christopher Priest, Joan Lindsay, Nigel Kneale, Daphne Du Maurier, Alan Garner and Margaret Atwood, and films by Stanley Kubrick, Jonathan Glazer and Christoper Nolan.

Shevek, a brilliant physicist, decides to take action. He will seek answers, question the unquestionable, and attempt to tear down the walls of hatred that have isolated his planet of anarchists from the rest of the civilized universe. To do this dangerous task will mean giving up his family and possibly his life—Shevek must make the unprecedented journey to the utopian mother planet, Urras, to challenge the complex structures of life and living, and ignite the fires of change.

In a forgotten patch of French countryside, a woman is battling her demons embracing exclusion yet wanting to belong, craving freedom whilst feeling trapped, yearning for family life but at the same time wanting to burn the entire house down. Given surprising leeway by her family for her increasingly erratic behaviour, she nevertheless feels ever more stifled and repressed. Motherhood, womanhood, the banality of love, the terrors of desire, the inexplicable brutality of another person carrying your heart forever Die, My Love faces all this with a raw intensity. It's not a question of if a breaking point will be reached, but rather when and how violent a form will it take?